Sponsorer

Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Banner
Et glædeligt gensyn med Norge

 

09062013KG 0390

Christian Siepmann har set frem til gensynet med Rudskogen Motorsenter hele sæsonen. Ambitionen er at samle vigtige point til mesterskabet i weekendens afdeling af First Stop SSC-mesterskabet.

Sidste sæson var Rudskogen en succesoplevelse for Siepmann og CS Racing, som med den fragtmandsblå BMW M3 E92 GT2 var dominerende i SGT-klassen på den norske bane. Den præstation håber aarhusianeren at gentage i den kommende weekend:

- Det kunne være helt fint at komme til tops igen. Rudskogen er en fed bane at køre på, og så ligger den jo i helt fantastisk smukke omgivelser tæt ved grænsen til Sverige. Vi har meget at køre for i det danske mesterskab, så der skal fuld gas på, siger Siepmann.

Selvom løbet også tæller til Nordisk Cup, som køres over to afdelinger ved hhv. Grand Prix Danmark og løbet på Rudskogen, er det ikke noget der får meget opmærksomhed fra Christian Siepmann. Reglementet er nemlig lavet således at den ellers noget så potente BMW er i direkte kamp med meget hurtigere biler.

- Jeg er altid glad for en udfordring, men hvor vores bil bedst kan kategoriseres som en GT2-bil, skal vi op imod biler som svarer til GT1 - i grove træk svarende til for eksempel en Corvette på Le Mans. På den måde bliver det svært at vinde, men en tredjeplads tror jeg kan lade sig gøre.

Christian Siepmann og mekanikerne tager afsted mod Norge allerede onsdag aften, så de kan udnytte testmulighederne på banen fredagen op til weekenden. Det gør jo ikke noget at man starter løbet velforberedt:

- Vi er ikke gode til at gøre tingene halvt i vores team, så der skal køres nogle kilometer og forhåbentlig finjusteres lidt opsætning på bilen. På den måde har vi de bedste odds for at lave et godt resultat i weekenden.

 

- For at have taget alle mulige forbehold, har vi taget hele fire nye sæt dæk med, så vi er sikre på at have det optimale udgangspunkt til løbene.

I SGT-klassen såvel som det generelle First Stop SSC-mesterskab er der kun fem point mellem Christian Siepmann og mesterskabsrivalen. Der skal dermed arbejdes hårdt i årets sidste to løbsweekender for at opfylde ambitionen om en samlet sejr i First Stop SSC-mesterskabet.