Teamet bag CS Racing

Hvem er hvem - og hvad laver de?

Christian Siepmann

Stilling: Teamchef og driver

Født: 1969

Profession: Direktør i CS Rengøring

Bopæl: Risskov

Civil status: Gift, har to døtre.

En drengedrøm blev til virkelighed for Christian i 2010, da han debuterede i Renault Clio Cup. I sin debutsæson præsterede den aarhusianske racerkører og iværksætter at køre sig til tredjepladsen i mesterskabet.

Efter to sæsoner i den populære mærkeklasse skiftede Christian og CS Racing til Special Saloon Car med en markant hurtigere bil; en BMW E92 M3 GT2 magen til de, som blandt andet har deltaget ved Le Mans. Det blev til et spændende år med mange udfordringer og sejre. 

I 2013 endte Christian med at kunne kalde sig for Danmarksmester i Sunoco SSC's S-GT-division samt mester i Nordic Cup. En sæson, hvor teknikken på intet tidspunkt har givet problemer, og hvor teamet sammen har løftet opgaven for at få sejrene hjem.

Vinteren 2013/2014 gennemgår teamets BMW E92 M3 GT2 en større renovering, hvor blandt andet motor og drivline får et hak opad i kvalitet og effekt. Special Saloon Car-sæsonen 2014 skulle gerne udløse flere pokaler og mesterskaber til Christian og CS Racing.

Karrieren kort:

2010: Debut i Renault Clio Cup. 3. plads i mesterskabet

2011: 4. plads i Renault DTC Light Cup

2012: Debut i Special Saloon Car. 2. plads i S-GT-divisionen.

2013: Danmarksmester, Sunoco SSC S-GT-divisionen. Vinder af Nordic Cup. '

2014: Danmarksmester, SSC S-GT-divisionen. 

2015: Danish Supertourisme

2017: Special saloon car, Extreme klassen - Debut med BMW F1

Bjarne Haun

Stilling: Chief engineer

Tid i Teamet: Bjarne har været med i teamet siden Januar 2014 

Ritualer inden et løb: Der er mange små ritualer, men det sidste tjek er at gå rundt om bilen og tjekke at alt er spændt og klar

Bedste oplevelse med CS Racing: Det var, da vi blev dansk mester i 2014, og så må det også være hele det nuværende projekt. Vi har haft meget op ad bakke men også nogle gode sejre.

Favorit bane: Min favoritbane er Ring Djursland, jeg er helt vildt med banen

Et godt ord med på vejen: Af nederlag bliver vi stærke

Steven Salgsgaard

Stilling: Pit-mand

Tid i teamet: Steven har været med i teamet siden juli 2018

Ritualer inden et løb: Inden et løb tjekker Steven op på, at alt er tanket og klar, samt at vi har de rigtige dæk klar på dækvognen

Bedste oplevelse med CS Racing: Den bedste oplevelse med CS Racing var at lave bremsekøling på forhjul sammen med svenskerne Roland Gingtorp og Kjell Frykås

Favorit bane: Stevens favorit bane er Ring Djursland, fordi det er et kuperet terræn med fede sving. I udlandet er det Nordschleife, fordi den er lang og ikonisk. Med dens 174 sving man skal huske, tager det knap 7 minutter at komme rundt i en GT3 bil. Det er en fænomenal bane, hvis den sidder på rygraden

Et godt ord med på vejen: Winners never quit – quitters never win

Markus Sune Bergenfoss Holst

Stilling: Pit-mand

Tid i teamet: Markus har været med i teamet siden juli 2018

Ritualer inden et løb: Inden et løb smiler jeg altid til de andre og minder hindanden om at have det sjovt

Bedste oplevelse med CS Racing: Det er hverdagsatmosfæren i teamet, skrueaftner og det fællesskab der er i CS Racing

Favorit bane: Markus favoritbane er Le Mans banen, også kaldet Circuit de la Sarthe, det er den bane han har flest minder fra, helt tilbage fra hans fars tid